En meget velsmagende måde at servere blåmuslinger på, er både velegnet som en del af et tapas-bord og som selvstændig forret
Ingredienser
4 personer:
600 g friske blåmuslinger
1 ½ citron
1-2 gulerødder
1 porre - kun det fine stykke dvs det hvide og det svagt lysegrønne
salt
2 spsk rødvinseddike (anden eddike kan bruges, sherryeddike, hvidvinseddike evt æblecidereddike)
8 spsk olivenolie
klippet purløg (1-2 spsk)
en kvist timian
friskkværnet peber
Tilberedning
Muslinger:
Muslingerne renses (se nedenfor om hvordan) og kom dem i en gryde med den halve citron, timian og lidt koldt vand. Muslingerne dampes nogle få minutter, gryden rystes lidt undervejs. Såsnat muslingerne åbner sig er de færdige og tages af varmen. Muslinger der ikke har åbnet sig under dampningen kasseres.
Grøntsager:
Gulerødderne renses og skæres i grove skiver, det samme gøres med porren. Grønsagerne dampes i en smule kogende vand tilsat salt i et par minutter, de må endelig ikke være helt gennemkogte men skal stadig have lidt bid.Kogevandet sis fra og grønsagerne hakkes med en kniv i fine små stykker ca ½ x ½ cm.
Vinaigrette:
Salt og eddike blandes sammen. Når saltet er opløst kommes den hakkede gulerod (4-6 spsk) og den hakkede porre (4-6 spsk) deri og det hele blandes hvorefter det trækker i mindst 10 minutter.
Når grøntsagerne har trukket i eddiken blandes olivenolien i, grøntsagerne skal være næsten helt dækkede af vinaigretten.
Anretning:
De kogte muslinger halveres og den del hvor muslingen sidder i anrettes på et fad, den tomme skal smides væk. Vinaigretten hældes over hver af muslingerne så de bliver helt dækkede. Drys med klippet purløg, dryp citronsaft over og krydr med friskkværnet peber og evt lidt salt.
Bemærkninger
Når man gør blåmuslinger i stand starter man med at hælde dem i en skål med koldt vand. Man tager nu muslingerne en efter en og skrubber dem rene med fingrene, dvs man fjerner "skægget" mm. De muslinger der har brækkede skaller samt dem der ikke lukker sig i det kolde vand skal kasseres - de er dårlige. Hvis en musling ikke er helt lukket kan man evt banke dens skal mod siden af skålen og smide den ned i vandet igen. På den måde sker det at nogle af dem lukker sig. Når muslingerne er dampede kasserer man dem der ikke har åbnet sig