En god og anderledes sild som efterhånden er blevet en tradition ved Kann-julefrokosten.
Er indført i familien af Susanne men fuldt adopteret.
Ingrediensliste:
- ca 250 g marinerede sildefiletter
- 1½ dl creme fraiche (jeg foretrækker Thieses)
- 2 tsk mild sød sennep (ravigotte sennep er godt)
- 3 spsk kapers
- 1½ spsk revet peberrod
- 1-2 æbler i små tern
- evt karse til pynt
Tilberedning:
Vend Creme Fraiche, peberrod, sennep og kapers sammen. Skær æblerne (gerne cox orange) i små tern og sildene i strimler/stykker. Sild og æbler vendes i creme fraichen og trækker mindst 1 time i køleskab. Kan evt pyntes med karse