æbleflæsk

Æbleflæsk

Lun æbleflæsk er en dejlig frokostret på en kold efterårs- eller vinterdag. Kan dog også bruges som en lille middagsret

Ingrediensliste:
  • 1 pakke bacon eller evt 250 g af slagterens håndskårne
  • 4-6 æbler alt efter størrelse. Belle de Boskop er suveræne men andre smagfulde (ikke for søde) æbler kan også bruges (Gråsten, cox Orange)
  • lidt ingefær (helst frisk ingefær)
Tilberedning:

Steg bacon til det er sprødt. Tag det af panden og læg det på et stykke køkkenrulle som kan suge overskydende fedt af. Er der meget fedt på panden hældes det meste af.

Æblerne vaskes, kernehus og eventuelle  pletter fjernes og æblerne skæres i både. Æblerne lægges på panden sammen md lidt ingefær og der skrues lidt ned. Læg gerne låg på panden og lad det simre færdigt 5-10 min, evt hældes en smule vand ved så det ikke koger tør.

Kan smages til med EN SMULE sukker hvis det er blevet for surt , pas på ikke at gøre det for sødt, det afhænger af hvilke æbler der er brugt

Bemærkninger:

Smager fantastisk med frisk ingefær, et lille stykke på ca 2 -3  cm skæres i meget små tern/stykker. Men tørret ingefær i pulverform kan også bruges, et godt drys (  ½ tsk).

Spises på rugbrød.