Krustader er et must til julefrokosten i Kann-familien.
Bages ved hjælp af et krustadejern og frituresteges i palmin eller tilsvarende.
Med den rette temperatur af jernet og konsistens af dejen er det ganske enkelt. Alligevel er det hver gang spændende om de bliver vellykkede.
Ingredienser
•300 g mel
![]()
•1 æg
•30 g margarine
•2 dl hvidtøl
•2 dl vand
•1 spskf melis
•1 teske salt
Tilberedning
Æg piskes med øl og vand, heri røres mel og sukker samt salt.
og den smeltede lunkne margarine. Står i ca 1 time. 1 kg palmin smeltes i en gryde. Jernet varmes med.
For hver gang mellem bagningerne sættes jernet på en varm klud.
TIP: Hvis dejen falder af; vand i.
Bemærkninger
Tip fra julen 2011 (hvor bagningen gik rigtigt godt, næsten ingen "fejlere"): 1.Jernet skal være rigtigt gennemvarmt før det dyppes i dejen. Det holdes dernede lidt (ca 20 sek) så dejen når at fæstne sig, den stivner lidt omkring jernet og ligger dermed lidt pænere. 2. Oliedråber på krustadejernet giver huller i bunden af krustaden. Derfor skal det lige duppes af på en våd klud på vej fra gryden til koppen med dej. Lad det kun være kort, jernet skal være meget varmt når det dyppes i dejen. 3. Hvis man dypper hele krustaden ned i den varme palmin under bagningen er krustaden nemmere at få af jernet.
Julen 2018 erfaring er at jernet skal dyppes i dejen i c10- 15 sec, hvis det er længere bliver dejen for tyk og krustaderne bløde, er det kortere kan de være svære at få af jernet.



