Mormor Sussies vanillekranse

Min egen mors opskrift på vanillekranse. Det er almindelige vanillekranse, ikke som dem min mormor lavede der var store og udflydende flade kager med et mikroskopisk hul i . Den opskrift er der desværre ingen der fik lokket ud af min mormor.

Ingredienser:

  • 250 g smør
  • 125g florsukker
  • 1 æg
  • korn af ½ stang vanille
  • 250 g mel (må endelig ikke være for stærkt/godt) ikke italiensk eller amerikansk, gerne discountmel eller man kan også få småkagemel

Tilberedning:

Smør og florsukker røres godt, ægget piskes sammen og kommes i sammen med mel og vanille, hvorpå dejen æltes let. Den kan formes gennem kagesættet til kødmaskinen, Sprøjtes ud gennem sprøjtepose eller rulles ud i hånden, så bliver de ikke takkede men den de smager lige så godt 🙂

Formes til små kranse, der bages ved 220 grader i ca 10 min.

Tages af pladen og afkøles på et stykke fedtsugende papir

Bemærkninger:

Sussi brugte selvfølgelig smør, men vanillekransene er sikkert også gode med margarine.