025

Sussies kalvesylte

Sussies kalvesylte

51

Familien Kanns traditions-sylte. En anderledes sylte, ikke fed som de er flest men en lækker, fedtfattig velsmagende sylte. Et must til julebordet

Ingredienser

2 kg kalveskank

2 l kogende vand

1 tsk peber

1 tsk ingefær

1 spsk salt

2 spsk eddike

1 meget finthakket løg

Tilberedning

Skanken koges til kødet er meget mørt og kødet findeles.

Suppen sies gennem et klæde, og koges ind til det halve.

Kødet blandes med krydderierne og eddike, hvorefter blandingen tilsættes suppen som skal koge op.

Sylten hældes i form og henstår mindst 1 døgn (i køleskab)

Schema/Recipe SEO Data Markup by Zip Recipes Plugin
http://mettemor.dk/wp/sussies-kalvesylte/

Bemærkninger:

Det kan være svært at skaffe kalveskank, bestil det hos slagteren (Slagter Kruse i Tved er leveringsdygtig)

Jeg bruger normalt et fladt rundt Pillivuyt Sancerre fad til sylten, herfra slipper sylten nemt og den ser pæn ud på et fad / stor tallerken.

Skal koge forholdsvis længe men mens den koger kan man lave noget andet i mellemtiden, selve arbejdsbyrden er ikke så stor, men kræver lidt planlægning