image

Torsk med urtecrumble og sauterede jordskokker med æble

Torsk med urtecrumble og sauterede jordskokker med æble

Torsk med urtecrumble og sauterede jordskokker med æble

En god torske-ret som adskiller sig fra den traditionelle kogte torsk.

Ingredienser

4 pæne stykker torsk (100 g til en forret, 200 g til en hovedret)

2 / (4) jordskokker

1 / (2) æbler

1 / (2) små løg

Urtecrumble:

rasp

friske urter ; persille, dild, evt kørvel

en tsk/spsk rapsolie

Hollandaise:

1 / (2) æg

25g / (50 g) smør

0,25 dl / (0,5 dl) koldt vand

citronsaft efter smag

Tilberedning

Urtecrumble:

Hak rasp og krydderurter sammen i blander (bamix) til et fint grønt drys, under blendningen tilsættes en skf olie for at få raspen til at hænge sammen

Sauterede Jordskokker:

Gør jordskokkerne i stand og skær dem i tern på ca 1 x 1 cm

Rens æblerne og skær også dem ud i tern

skræl løg og skær i små tern.

Jordskokker og løg sauteres sammen til jordskokkerne er gennemstegt men stadig har bid. Æbletern tilsættes og steger med de sidste 1-2 minutter

Hollandaise:

Smørret smeltes og "klares" dvs det hvide skum tages bort så godt det nu lader sig gøre

Æg deles og blommen piskes med vandet og citronsaft.

Æggemassen og det smeltede smør piskes sammen under opvarmning - pas på at røre undervejs da det pludseligt går stærkt med at tykne.

Torsk:

Torskestykkerne lægges i et ovnfast fad og dækkes med urtecrumble. Bages i ovn ved 180 C i ca 28 minutter, bagetiden afhænger af tykkelsen på torskestykkerne

Servering:

Torskestykkerne anrettes på tallerkener ovenpå de sauterede jordskokker.

Hollandaisen lægges på til sidst.

Bemærkninger

Har man en siffon ser det flot ud at skumme hollandaisen ud over retten lige inden serveringen

Serveres retten som hovedret bruges større torskestykker. Kogte kartofler og evt ovnbagte rødbeder smager godt til (gule beder ser pænere ud end røde, idet tallerkenen ikke ser helt så drabelig ud med de gule beder

Schema/Recipe SEO Data Markup by Zip Recipes Plugin
http://mettemor.dk/wp/torsk-med-urtecrumble-og-sauterede-jordskokker-med-aeble/
image